Fra glasudestue til isoleret tilbygning på Falster
Vi blev kontaktet af en kunde vedr. en ombygning af en ældre glasudestue, som ikke blev benyttet særlig meget i de kolde måneder. Kunden følte, at det var spild af m2, og vi blev enige om at ombygge udestuen til en mere etableret tilbygning.
I den forbindelse havde kunden sine egne idéer og ønsker til selve udførelsen, udarbejdet i samarbejde med en arkitekt. Her har Ringtved hjulpet med at gøre idéerne og tegningerne til virkelighed.
Udestuen er nu ombygget således, at den er indrettet med et redskabsrum, en mellemgang (repos) og en stor opholdsstue med udsigt ud til kundens have og vandet.
På udkig efter en skræddersyet tilbygning?
Vi gennemgår den eksisterende konstruktion, vurderer bæreevne og energiforhold og skaber en løsning, der lever op til dine ønsker og behov.
I ombygningen lægger vi stor vægt på, at tilbygningen matcher boligens arkitektur, hvis det er ønsket hos kunden. Det gælder både materialer, taghældning, farver og vinduespartier. I nogle tilfælde kan det være en æstetisk fordel eller en praktisk nødvendighed at opføre tilbygningen i et andet materiale, men det afhænger altid af kundens ønsker og den eksisterende bygning.
Vi står for hele processen
Når vi bygger tilbygninger, tager vi os af:
- Evt. udarbejdelse af arkitekttegninger
- Evt. nedtagning af gamle konstruktioner
- Nye fundamenter eller forstærkninger, hvis det kræves
- Isolering, dampspærre og nye vægge
- Udskiftning af vinduer og døre til energirigtige løsninger
- Tagarbejde og tagkonstruktion
- El, varme og eventuel gulvvarme
- Færdig indvendig beklædning
Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om mulighederne for din bolig.