Vi styrker vores kompetencer hos Ringtved AS i Maribo 2019

Vi styrker vores kompetencer

Ringtved as styrker sine ledelsesmæssige kompetencer

Byggefirmaet Ringtved as i Maribo har styrket sine ledelsesmæssige kompetencer med ansættelse af to nye medarbejdere, Nikolai Lorentzen er ansat som Byggeleder og Carsten Wede er ansat som Håndværkstaksator.

”Det er med stor glæde vi har ansat to nye, men erfarne medarbejdere til styrkelse af virksomheden” udtaler direktør Claus Ringtved. Nyansættelserne er et led i den strategiske udvikling af virksomheden, hvor vi vil fortsætte den gode trend som virksomheden har gennemgået den seneste årrække. Ringtved as er kendt for udførelse af kvalitetsmæssigt håndværk, både på store og mindre opgaver.

Byggeleder Nikolaj Lorentzen

Nikolaj Lorentzen, 32 år kommer fra en stilling som Bygningskonstruktør i et større arkitektfirma. Nikolaj er oprindeligt uddannet tømrer og har efterfølgende uddannet sig til bygningskonstruktør, med erfaring i styring af større byggeprojekter.

”Med ansættelsen af Nikolaj, kan vi nu i endnu højere grad tilbyde vores kunder at få visualiseret deres byggeplaner, idet Nikolaj mestre de nyeste tegneprogrammer, som f. eks Revit” fortsætter Claus Ringtved. Nikolaj Lorentzen supplerer ”at kunne være med til at forme de kommende byggerier i lokalområdet, er noget jeg glæder mig til, og en af de væsentligste årsager til jobskiftet”.

Nikolaj har gennem de seneste år arbejdet på store byggeprojekter i København, men er nu vendt tilbage til sin fødeegn. Nærvær og netværk i lokalområdet skal nu dyrkes og det er Nikolaj allerede godt i gang med.

Carsten Wede

Carsten Wede 46 år er ansat som Håndværkstaksator. Carsten har tidligere drevet selvstændig virksomhed i en årrække, og har således stor erfaring og kendskabskreds. De kompetencer som Carsten har, skal videreudvikles og styrke Ringtved as i fremtiden.

De primære opgaver for Carsten bliver rollen som Håndværkstaksator, en alsidig opgave som løses for virksomhedens store samarbejde med en del af landets forsikringsselskaber.

”Vi er virkelige glæde for at kunne tilknytte Carsten til virksomheden. Carsten har stor erfaring, og en god tilgang til samarbejde og kontakt til mange mennesker. Det er meget vigtigt, i den rolle som Carsten skal udføre fremover, siger Claus Ringtved. Ud over rollen som Håndværkstaksator vil Carsten Wede kunne tilføre Ringtved as en endnu større viden og ekspertise inden for bl.a. jord – og betonarbejde. Carsten fortsætter ”Det er utroligt dejligt at være tilbage i branchen og i lokalområdet. Jeg tror og håber på, at jeg vil støde på rigtigt mange tidligere kunder og samarbejdspartnere i min nye rolle hos Ringtved as, og det må føre til nye samarbejder”.

Både Nikolaj og Carsten er godt i gang med deres nye job, og glæder sig til at være en del af den gode strategiske udvikling som Ringtved as gennemgår.

”At være med til at udvikle en gammel traditionsrig virksomhed som Ringtved as er spændende og udviklende for os alle, vi ser lyst på fremtiden og de mange muligheder der byder sig” slutter begge.

Du kan  læse mere om, hvilke ydelser vi tilbyder hos Ringtved A/S i Maribo – og du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 54 78 14 15 eller kontakt os på mail.

 

Du kan også læse artikel på Folketidende.dk. 

 

Vi styrker vores kompetencer